Anette Søgaard Jensen
Classical/Opera
Default Image
Using default watermark image
Soloklarinettist i Aalborg Symfoniorkester, Anette Søgaard Jensen, er uddannet på Det kgl. danske Musikkonservatorium og sideløbende hermed i Geneve, Chicago, Oslo og New York. Med stor presseopmærksomhed debuterede hun i 1996 fra solistklassen på Det kgl. danske Musikkonservatorium.

Allerede inden debutkoncerten havde Anette Søgaard Jensen dog et alsidigt virke som optrædende kunstner, hvilket i 1994 blev belønnet med både Gade-prisen og Betty og Valdemar van Hauens Legat.
I 1991 og 1992 besatte hun koncertmesterpladsen i EF´s ungdoms-concertband, som turnerede i Luxemburg, Belgien og Frankrig.
I 1993 vandt hun ½ års kontrakt i Helsinki Philharmonic Orchestra, hvor hun i flere omgange har haft kontraktansættelser og deltaget i turneer i bl.a. Japan og Østrig.

Udover orkesterarbejdet i Finland og i de danske symfoniorkestre har Anette Søgaard Jensen optrådt som kammermusiker (bl.a. med Københavns Strygekvartet, Zapolski Kvartetten og Athelas) og som solist med klarinettens store klassikere såvel som nutidige værker, hvorunder hører et par uropførelser af værker dediceret til hende.

I 1995 var hun finalist i den nordiske klarinetkonkurrence i Finland, og i 1997 nåede hun – som eneste dansker – semifinalen i Den 1. internationale Carl Nielsen Klarinetkonkurrence i Odense.
Efter debutkoncerten blev hun tildelt Annemarie Mortensens hæderslegat på kr. 200.000,- hvilket gav mulighed for yderligere studier i New York.

I oktober 1999 blev Anette Søgaard Jensen fastansat som soloklarinettist i Aalborg Symfoniorkester. Desuden er hun medlem af det nystartede Copenhagen Chamber Orchestra.
Tour Dates for Anette Søgaard Jensen
  • Show in list
  • Hide Past events
Map Search