Den unikke, charmerende, glade og sprudlende musik-forestilling er oplagt underholdning for børn og hele familien!
Det lille musikalske show med 20 eventyrfigurer - i alle aldre - i originale kostumer folder sig ud som et glansbillede af H. C. Andersens verden. Dejlige, iørefaldende sange og sjove uddrag af de kendte eventyr, som alle danske børn og voksne holder af.
Børn blandt publikum kommer på scenen og spiller med i Klods Hans, Prinsessen på Ærten og Kejserens nye Klæder. Smilehullerne fyldes ud og latter følger med, når prinsessen skal have et bryllupskys!
H. C. Andersen Paraden kan sminke børnene, gå parade gennem gågaden, stille op til fotografering o. lign.
Skuespilleren Torben Iversen er digteren og har instrueret det populære show, der hvert år er den helt store turistaktraktion i Odense.
H. C. Andersen Paraden kommer mange steder igen og igen, for de skønne eventyr går aldrig af mode og genkendelsens glæde er stor - hver gang. Midt i ræset på fornyelse er her et fast programpunkt, der udspringer af dansk kulturhistorie, når den er bedst!
- Show in list
- Hide Past events


