Show Girls er en håndfuld af drenge og piger fra underholdnings-branchens elite, der med en samlet sceneerfaring på mere end 80 år har slået pjalterne sammen. Teamet i Show Girls består af 13 mennesker på og bagved scenen, og mere end 100 mennesker har været med til at skabe et overflødighedshorn af et show i bedste Las Vegas stil : Scenen oversvømmes med med et hav af perler og fjer, og showet er så overdådigt, flot og Live (!) at det får Ørkendronningen Priscilla til at ligne en mannequin fra UFF på en dårlig dag. Dette er ikke noget tilfælde: Showet er produceret af ta2 som bl.a. har mixet Brdr. Olsens seneste album. Kostumerne, der tilsammen koster mere end 1/2 million Kr. er designet af Magnus en af Danmarks dygtigste couture designere, som bl.a. har arbejdet for Isabell Christensen og Vivienne Westwood. Showet er koreograferet af Camilla Malmberg, som har lavet musikvideoer med Vengaboys og optrådt med Funkstar deLuxe ved MTV Avards.
Endvidere har Monique Spartalis været tilknyttet gennem hele skabelsen af showet som konsulent.
Show Girls er ganske rigtigt et Drag Show... Men det er et Drag Show der bryder grænser. Der synges live, og divaen bakkes op af forrygende korpiger og koreograferede dansere, der arbejder sammen i et brag af et show der aldrig har set sin lige i Danmark!
Med Show Girls er et helt nyt kapitel begyndt i Dansk underholdnings historie idet der ikke er gået på kompromis overhovedet. Den rendyrkede idé er ført helt ud i livet uden nogen begrænsningde mellemregninger.
- Show in list
- Hide Past events


