Under middagen underholder pianist Rasmus Gerdes, som spiller højdepunkter fra populærmusikken i form af evergreens fra musicals, film og revyer. Alt sammen musik med vibrationer, der ikke blot skaber en hyggelig og festlig atmosfære ved en lækker middag med en god flaske vin, men som også danner rammen om et repertoire, hvor pianisten inviterer gæsterne på en musikalsk rejse til mange forskellige steder og stemninger.
Som afvekslende indslag kan der blive spillet de mest efterspurgte stykker for den akustiske spanske guitar.
Som yderligere variationsmulighed kan klaveret akkompagnere guitaren i nogle af disse.
Det er naturligvis en selvfølge, at der akkompagneres til alle festsangene, hvis dette ønskes.
Til dansen lægger Funtex stor vægt på kontakten til gæsterne og gør alt hvad de kan, for at skabe en uforglemmelig fest.
Repertoiret består af udsøgte dansehits fra 50'erne op til nutiden.
Belysningen, som er en vigtig del af musik - og festoplevelsen, ændres, således at lokalet med et trylleslag bliver forvandlet til et eksklusivt dansested.
Udover et højt kvalitets niveau er en humoristisk og personlig optræden en naturlig del af orkesteret, men naturligvis med stor respekt for, hvorledes kunden ønsker arrangementet skal forløbe.
Funtex kan optræde som duo, trio eller kvartet, alt efter kundens behov og ønsker.
- Show in list
- Hide Past events


