Papkasse Show
Stand-up comedy
Default Image
Using default watermark image
Det starter med
et lille, forlegent smil til sidemanden, så kommer latteren
rullende helt nede fra maven - og det ender med, at alle
skråler med i kor. Nogenlunde sådan lyder den korteste beskrivelse
af d´herrer Kim Dalum og Morten Henriksens uforlignelige
Papkasseshow. Alt hvad Dalum & Henriksen behøver er en guitar,
en papkasse og en stabel aldrig glemte hits fra de sidste
30 års pop-og rock-skuffer;- Queen, Otto Brandenburg, Nirvana,
Abba, Thomas Helmig og mange andre. Pladerne leverer råmaterialet
til kærlige parodier og finurlige nyfortolkninger.



Det hele er blandet op med grovkornet humor, musikalske
klovnerier, improvisationer og en livlig dialog med publikum.
Dalum & Henriksens PAPKASSESHOW startede på gader og stræder
i København - naturligvis akustisk - eller "unplugged",
som de siger på MTV. Men efter kanonsucces her og på forskellige
caféer, blev publikum efterhånden så stort, at Pap´erne
måtte udvikle sig med lydanlæg af den goe´slags, med trådløse
mikrofoner, som kunne fastholde det unikke samspil mellem
Dalum/Henriksen og publikum. PAPKASSESHOW har optrådt med
forrygende succes stort set overalt. De har været på de
små caféer, de har besøgt store spillesteder, de har lavet
utallige jobs for mangeartede firmaer, og de har rystet
både RoskildeFestival og de store RockShows 96, med deres
enthusiasme, spilleglæde og til tider grænseoverskridende
humor.



I sommeren 1996 lancerede EMI Records Papkasseshows første
single: "Mona Mona". En coverversion af Søren Kragh Jakobsens
nærmest udødelige klassiker "Kender du det". Denne single
blev råspillet på alle landets radiostationer - incl P3,
og på landets discoteksdansegulve måtte den gamle version
se sig udkonkurreret af Papkasseshow. I det samme år var
Papkasseshow på banen med en musikalsk cocktail. Den gang
var det Fugees og Shubidua´s coverversioner, der var hovedingredienserne
til singlen "Kylling med Softice..og Pølser".
Papkasseshow´s
seneste CD hed "Emballage" (EMI) og bød på et par solide
singlesucceser. Endvidere er Dalum og Henriksen blevet budt
indenfor i det fine selskab, som nogle af dem, der skal
indspille en række af de allerstørste Walt Disney-hits på
en ny CD.



Så der er altså ingen tvivl om, at både nutid og fremtid
vil være fyldt med masser af hits og mange morsomme show
fra Danmarks bedste Papkasseshow.
Tour Dates for Papkasse Show
  • Show in list
  • Hide Past events
Map Search